Vacciner er en af de mest effektive måder at beskytte os mod alvorlige sygdomme på. Men når man hører om forskellige typer – som levende, inaktiverede og mRNA-vacciner – kan det være svært at forstå, hvad forskellen egentlig er. Her får du en enkel forklaring på, hvordan de tre hovedtyper virker, og hvornår de bruges.

Hvad er formålet med en vaccine?

En vaccine lærer kroppens immunsystem at genkende en sygdom, uden at man bliver syg af den. Når kroppen senere møder den rigtige virus eller bakterie, kan immunforsvaret reagere hurtigt og effektivt. Det sker ved, at vaccinen præsenterer kroppen for en ufarlig del af sygdomsfremkaldende mikroorganismer – eller en efterligning af den.

Der findes flere måder at gøre det på, og det er her, forskellen mellem de tre typer vacciner kommer ind i billedet.

Levende, svækkede vacciner – en naturlig træning

Levende vacciner indeholder en svækket udgave af den virus eller bakterie, man vil beskytte imod. Mikroorganismen er ændret, så den ikke længere kan give sygdom hos raske personer, men stadig kan formere sig lidt i kroppen. Det giver en stærk og langvarig immunitet, fordi kroppen reagerer næsten som ved en naturlig infektion.

Eksempler på levende vacciner:

• MFR-vaccinen (mæslinger, fåresyge og røde hunde)
• Gul feber-vaccinen
• Vaccinen mod skoldkopper

Fordele: Giver ofte livslang beskyttelse efter én eller få doser. Ulemper: Kan ikke bruges til personer med svækket immunforsvar, og de skal opbevares meget omhyggeligt for at bevare effekten.

Inaktiverede vacciner – sikre og stabile

Inaktiverede vacciner indeholder mikroorganismer, der er dræbt eller gjort helt ude af stand til at formere sig. Kroppen udsættes altså kun for døde dele af virus eller bakterier, men immunsystemet kan stadig genkende dem og danne antistoffer.

Eksempler på inaktiverede vacciner:

• Influenzavaccinen
• Hepatitis A-vaccinen
• Polio (den inaktiverede version)

Fordele: Meget sikre, da de ikke kan give sygdom. De kan bruges til personer med nedsat immunforsvar. Ulemper: Giver ofte en lidt svagere immunrespons, så man skal have flere doser eller regelmæssige boostere for at bevare beskyttelsen.

mRNA-vacciner – den nye generation

mRNA-vacciner er en nyere teknologi, som blev kendt under COVID-19-pandemien. I stedet for at indeholde dele af selve virus, indeholder vaccinen en lille genetisk opskrift (mRNA), der fortæller kroppens celler, hvordan de selv kan fremstille et ufarligt stykke af virus – typisk et overfladeprotein.

Når kroppen har produceret dette protein, genkender immunsystemet det som fremmed og danner antistoffer. mRNA’et forsvinder hurtigt igen, men immunforsvaret husker, hvad det har lært.

Eksempler på mRNA-vacciner:

• COVID-19-vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna

Fordele: Kan udvikles hurtigt, kræver ingen levende virus, og giver en stærk immunrespons. Ulemper: Kræver ofte meget lave opbevaringstemperaturer, og teknologien er stadig relativt ny.

Forskellige teknologier – samme mål

Selvom de tre typer vacciner virker på forskellige måder, har de det samme formål: at give kroppen et forspring i kampen mod infektioner. Valget af vaccinetype afhænger af sygdommen, målgruppen og de praktiske forhold omkring produktion og opbevaring.

Levende vacciner giver ofte den mest naturlige og langvarige beskyttelse, men inaktiverede og mRNA-vacciner er sikrere for personer med svækket immunforsvar og lettere at håndtere i stor skala.

Læs også:

Hold dig opdateret: Sådan følger du de nyeste anbefalinger for medicin og kosttilskud

Medicin

Nye anbefalinger om medicin og kosttilskud ændrer sig løbende, og det kan være svært at følge med. Læs hvordan du holder dig opdateret gennem troværdige kilder, digitale værktøjer og dialog med sundhedsfaglige eksperter.

Når du hjælper en nærtstående med medicin – gode råd til sikker og tryg støtte som pårørende

Medicin

Når du hjælper en nærtstående med medicin, kan det være både meningsfuldt og udfordrende. Få praktiske råd til, hvordan du som pårørende kan skabe overblik, samarbejde med sundhedspersonale og støtte uden at overtage – til gavn for både den, du hjælper, og dig selv.

Kroppen forandrer sig med alderen: Derfor påvirkes medicins virkning

Medicin

Når kroppen bliver ældre, sker der forandringer i muskler, fedt og organfunktioner, som påvirker, hvordan medicin optages og udskilles. Læs, hvorfor den rette dosis kan ændre sig med alderen, og hvordan man undgår bivirkninger.

Små skridt, stor forskel – brug milepæle til at styrke kontrollen over din sygdom

Medicin

At leve med en kronisk sygdom kan være udfordrende, men ved at arbejde med milepæle kan du skabe struktur, se dine fremskridt og bevare modet. Læs, hvordan små skridt kan gøre en stor forskel for dit helbred og din livskvalitet.

Fremtidens vacciner

Udviklingen af mRNA-teknologien har åbnet nye muligheder. Forskere arbejder allerede på mRNA-vacciner mod influenza, malaria og visse kræftformer. Samtidig bliver de klassiske vaccineteknologier stadig forbedret, så de kan give bedre og mere målrettet beskyttelse.

Uanset hvilken type der bruges, er vacciner et af de stærkeste redskaber, vi har til at forebygge sygdom og beskytte både den enkelte og samfundet.